Case om kundebladet Bygherren
7/12-2008Case om BYGHERREN - om produktion af kundeblad for Gratisbyggetilbud ApS
Gratisbyggetilbud.dk er Danmarks førende portal for formidling af byggeopgaver til et omfattende netværk af dygtige håndværksvirksomheder.
Portalen slog dørene op i 2004, og allerede i 2006 rundede Gratisbyggetilbud ikke færre end 11.000 entrepriser til en samlet værdi af cirka 2 milliarder kroner. Gratisbyggetilbud tilbyder udover opgaveformidling også rådgivning i forbindelse med byggeprojekter.
Baggrund: Gratisbyggetilbud udgav i oktober 2007 kundebladet BYGHERREN som en del af markedsføringen af deres rådgivning og ydelser inden for håndværksområdet.
Magasinet blev udsendt til alle større boligforeninger i Danmark, herunder andelsboligforeninger og ejerforeninger.
Opgave: Kundemagasinet BYGHERREN bestod af 28 sider og indeholdt artikler, fotos og annoncer fra forskellige håndværksvirksomheder med et ønske om at eksponere deres ydelser over for målgruppen.
Denker Media skulle fungere som sparringspartner på hele produktionsprocessen for magasinet, hvilket inkluderede udfærdigelse af alle magasinets artikler, korrekturlæsning af alle tekster samt den grafiske korrektur.
Målsætning: Det var målsætningen for Gratisbyggetilbud.dk at producere et professionelt udseende magasin, der ud over at tage sig flot ud også skulle indeholde en række informative artikler om relevante emner som for eksempel facaderenoveringer, opførsel af nye altaner, ombygning af tørlofter til tagboliger samt sikkerhed på legepladser m.v.
Resultat: Denker Media kom op med ideen til navnet BYGHERREN og formåede derudover at sikre, at magasinet blev produceret inden for den aftalte tid og økonomi i en fuldt ud tilfredsstillende kvalitet.
Det flotte magasin kan læses på Gratisbyggetilbuds hjemmeside:
www.gratisbyggetilbud.dk/images/presse/bygherren.pdf
__________________________________________________________________________
Denker Media kan også være behjælpelig med idé, udvikling og produktion af jeres næste magasin. Læs mere om, hvordan vi arbejder med kundemagasiner.