Erik Refner

 Verdens bedste billede

Sidste år tog han sit livs bedste foto i en flygtningelejr i Pakistan. Som en blitz blev han skudt af sted mod fotografernes stjernehimmel.  Vi har mødt manden bag World Press Photos vinderbillede, Erik Refner.

”Man får ikke gode billeder ved at tage trashfotografier. Det handler mere om, at der er en
journalistisk idé bag, så historie, komposition og lys sidder lige i øjet. Så er man i hvert fald
på rette vej til at lave et godt billede.”

Ordene kommer fra Erik Refner, som vandt prisen for verdens bedste billede i World Press Photo of the Year 2001. Med prisen fulgte en pengepræmie på 10.000 euro. Vinderbilledet vender vi tilbage til. 

Selv blev Erik Refner fotograf ved mere eller mindre en tilfældighed. Det var én af Eriks gode
venner, modefotografen Marc Fleuri, der en dag manglede en fotografassistent, og så var han
ikke længe om at gribe chancen.

Han blev ansat på stedet, og startede dagen efter, uden at vide noget som helst om fotografering. ”Jeg har altid haft interesse for fotografering. Men jeg har ikke rigtig troet på, jeg kunne fotografere. Jeg har altid tænkt, det var noget, der krævede et specielt fotogen,” siger Erik Refner.

Efter at have arbejdet som modefotograf, fandt han hurtigt ud af, at det ikke kun handler om at have talent og kunne se i billeder, det handler ligeså meget om hårdt arbejde.

”Man skal bare gå i gang og få taget en masse film gennem kameraet,” som
han udtrykker det. 

I praktik på et dagblad

Erik Refner har været i praktik på Berlingske Tidende i halvandet år, hvor han har fået lov til at arbejde med lige præcis, hvad han havde lyst til. Men det har ikke været uden sved på panden.

”Når man som elev kommer ind på et blad, er det ikke eleven, der får de store reportageopgaver. Derfor fandt jeg selv på ideerne og sagde til redaktionen: ´Jeg kan give jer hele varen´. Men det har også betydet, at jeg har måttet tage en masse rugbrødsarbejde,” forklarer Erik Refner.

At tage del i de mindre spændende opgaver har nu givet Erik Refner lov til at tage af sted alene på de større reportageopgaver. F.eks. har han været i Cambodia i 14 dage, hvor han skildrede den stadig stigende aids-epidemi, der foregår i landet. Herhjemme har han fotograferet ældre idrætsfolk, der stadig er aktive og deltager i veteranverdensmesterskaberne.

”Danmark har en stor gruppe, der vinder guld. Og vi har verdensrekordholdere i både stangspring og 10-kamp. Her kørte jeg rundt i hele Danmark og fandt de aktive. Jeg laver nogle opgaver hele vejen rundt, så jeg både researcher, fotograferer og skriver historien selv,” fortæller Erik Refner.

Vinderbilledet

Erik Refners vinderbillede blev til, da han i juni sidste år besøgte flygtningelejren Jallozai i Pakistan. Her kæmper afghanske flygtninge for at overleve hverdagen uden hjælp fra det internationale samfund og fra de pakistanske myndigheder, der anser afghanerne for økonomiske flygtninge.

”Jeg var blevet frarådet at bevæge mig rundt i flygtningelejren om aftenen, fordi de ikke kunne garantere for min sikkerhed. En morgen var der lige kommet en familie, der havde fået nogle ligklæder til deres afdøde søn.

Jeg kondolerede over for familien og spurgte så, om jeg kunne få lov til at fotografere, og det fik jeg lov til. Det er en meget sørgelig situation, hvor man som reportagefotograf forsøger at være ”en flue på væggen”, så man ikke kommer til at forstyrre i deres ritual.

Mændene går sammen ud til gravpladsen, mens kvinderne sidder tilbage i teltet og beder sammen,” fortæller Erik Refner om én af de mange ritualer.

At det var Erik Refners billede, der vandt foran 49.234 andre billeder, kan han ikke give nogen forklaring på.

”Jurymedlemmernes begrundelse for at vælge mit billede er hemmelig.
Men overordnet har de nok præmieret det billede, hvor en fotograf har formået at skildre et område, som der ikke var nogen interesse om. Det var inden den 11. september, og er selvfølgelig et cadeau til det,” mener Erik Refner.

”Men det er et billede, som de (dommerkomiteen red.) mener er et ikonbillede: Når man tænker på Afghanistans situation og civilbefolkningen vil man i fremtiden tænke på dét billede, på grund af dets stærke udtryk.

Også kompositionen i billedet med den lille dreng, der ligger engleagtigt og de mørke hænder, der kommer ind over de hvide ligklæder, tænker man over,” vurderer Erik Refner.

Fede amerikanerbiler

Erik Refner er snart færdig som fotojournalist på Danmarks Journalisthøjskole. Til juni skal han aflevere sin hovedopgave, der kommer til at handle om de såkaldte raggere i Sverige. Unge i store, fede amerikanerbiler.

Han har en halv aftale med Berlingske Tidende, der har tilbudt ham fastsættelse, når uddannelsen som fotojournalist er i hus. Indtil da kan han bryste sig med titlen som ”verdens bedste fotograf”, og ”det er ikke så ringe endda”, som én af Eriks medstuderende fra journalisthøjskolen siger på stærkt klingende nordjysk.